Kristian Vedel Artikel i Rapport nr. 1, 1969 hjem | søg | billedarkiv | epost | english

Pioner og idealist

»Industrial Design« i Afrika

af Kristian Vedel 1969

Rapport om tilblivelsen af og om nogle af forudsætningerne for oprettelsen af den første skole for »Industrial Design« i Afrika ved »University College, Nariobi«.

I 1967 rettede «University College, Nairobi« en forespørgsel til Danmark, om man ville og kunne udsende en dansk professor i møbel- og rumkunst til »Faculty of Archtecture, Design and Development, Department of Design«.

I maj 1968 tog jeg til Nairobi for at undersøge forudsætningerne i Kenya og på universitetet med det formål at afgive en rapport, der tog stilling til, om en sådan støtte burde anbefales.

Indstillingen var for så vidt negativ, som støtte til udsendelse af en professor i møbel- og rumkunst ikke anbefales. Positiv for så vidt angår, at det anbefales at yde støtte til udsendelse af en ekspert i »industrial design« under forudsætninng af, at »University College, Nairobi« tog skridt til at oprette:

  1. Et selvstændig »Department of Industrial Design«.
  2. En »Design Research and Development Unit« (forskning og udvikling).

Til delvis bemanding forudsattes, at Danmark bidro med yderligere to eksperter. Sekretariatet for teknisk samarbejde med udviklingslandene besluttede på dette grundlag til at støtte den kenyanske anmodning.

I september 1968 udsendtes jeg til Nairobi for at planlægge det nye »department« og den nye »research unit« og for at undervise. Per 1.juli 1969 ble oprettelsen af begge nye afdelinger en administrativ realitet. Etableringen gennemførtes ved deling af det eksisterende »Department of Design«, samtidig oprettedes et «Department of Fine Art«. Det hidtidige kursus i »fine art and design« havde til formål at uddanne lærere til »secondary schools«. Undervisningen førte ikke til nogen rimelig uddannelse af planlæggere.

Deling og etablering foregik ikke smertefrit. Jeg var ofte i trivl om, hvorvidt forudsætningerne fra dansk side kunne imødekommes. Den planlagte »research unit«, hvis umiddelbare formål det var omgående at søge behovet for designere kortlagt, fandt jeg ikke under disse forhold at kunne bede om støtte til fra dansk side. Denne »unit« skal, udover nævnte opgaver, gennemføre forskning, dokumentere behov og anbefale forsøgsprojekter udført til gavn for udviklingen.

»Industrial design«, eller planlægning af masseproducerede artikler ud fra blant andre etiske, æstetiske og rationalistiske kriterer er et ukendt fænomen i Østafrika. Derimod er man i høj grad forbrugere af design, dels i form av importerede produkter og dels i form av importeret design, ikke altid egnet for bybefolkningens behov og slet ikke for landbefolkningen denne udgør ca. 93 %.

For at begribe behovet for designere må man erindre, at samfundet befinder sig på alle udviklingstrin fra den simpleste nomadekultur til industriel automatisering og er i international konkurrence på egen og fremmede konsummarkeder. Det er til at planlægge i denne komplekse situation, man skal uddanne designere.

Man kan groft inddele formålet med uddannelsen i to hovedgrupper:

  1. Man skal sætte sig i stand til planlægge produkter til eget forbruk, tilstræbe en bedre sundhedstilstand og effektivisere arbejdsmetoder.
  2. Man skal sætte sig i stand til at planlægge produkter til fremmede markeders vilkår.

Planlægningen for begge grupper må ske ud fra hensynet til højeste effektivitet målt over en længere periode, hvilket ikke opnås uden standardisering, den vigtigste forudsætning for konkurrencedygtig industrialisering.

Ved valg av standards gør man sig mer eller mindre afhængig/fri af købere/leverandører. Selv eller netop med en lav industrialiseringsgrad er det af afgørende økonomisk beytdning, at standardisering af høj kvalitet gennemføres hurtigt.

I Europa indførtes standardiseringsprocessen i hovedsagen på baggrund af demokratiske beslutninger, her vil der i højere grad blive tale om en introduktion fra toppen. Hvor den industrielle udvikling i Europa er evoloutionel, baseret på håndværkeres og producenters opfindsomhed og dygtighed, vil man her ved planlægning og instruktion ovenfra kunne dirigere produktudviklingen. Hvor den europæiske udvikling mod industrialisering og automatisering er langt og snørklet, kan den ved dygtig planlægning i udviklingslande gøres kort, hvilket vil indebære fordele, det stadig er vanskelig at opnå i de udviklede lande.

Det er udfra sådanne hovedbetragninger uddannelsen af designere planlægges. Det er min overbevisning, at man for at opbygge en kvalificeret undervisning af industrielle designere må søge ekspertise på internationalt plan.

Undervisning

Som bidragsydere til planlægningen og som undervisere har universitetet formået at sikre sig professor i »Industrial Design« ved »University of California«, Nathan Shapira og den tyske grafiker Walther Plata, der virker inden for området visuel kommunikation. Herudover har vi to yngre kenyanske designere uddannet i England og USA. Endvidere benyttes en række af universitetets øvrige lærerkræfter i undervisningen, blant andet repræsenterende »Institute of Development Studies«, «Cultural Division«, «Departments of Architecture, Sociology, Commerce« etc.

Tilgangen til og uddannelsen ved «University of East Africa« i Tanzania og Uganda og her i Kenya sker hovedsageligt på grundlag af landenes langtidsplanlægning. Så godt som alle afrikanske studerendes studier betales af regeringer. De studerende repræsenterer et bredt geografisk udsnit af befolkningen.

Undervisningen i det nye »department« er femårig og indeholder mulighed for at ændre studieretning efter første- og tredieåret. I første-året er undervsningen felles med »Department of Fine Art« og bliver forhåbentlig i det nærmeste året fælles med »Department of Architecture«. I dette år gives en orienterende uddannelse omfattede objekterne: ergonomi, materialer, vurdering af form og indhold, sosial og kulturelle værdier, økonomi, design, kommunikasjons- og strukturteori, praktik i to og tre dimensionale opgaver, fotografi, trykketeknik og værkstedsteknik.

Department of Design giver grundlæggende undervisning i to hovedretninger, henholdsvis produktdesign og visuel kommunikation. Valg af studieretning foretages efter første-året. Efter tredie-året vil der blive tilbudt yderligere specialisering og træning i profesionel praksis.

Designerens indtræden og rolle i samfundene her vil blive væsensforskellig fra, hvad den er i de udviklede lande. De første mange kuld af færdiguddannede designere vil blive tildelt meget ansvarsfulde poster. De vil i overvejende grad blive ansat i offentlige institutioner som vejledere og planlæggere. De vil, som nævnt, komme til at beskæftige sig med standardisering, og hvad heraf følger, modulkoordinering og system-design. De vil komme til at tumle med blandt andet følgende opgaver som planlæggere:

  • Udvikling af identitetsskabende produkter egnede for de østafrikanske behov.
  • Arbejdsintensiv produktion for at bekæmpe arbejdsløshed.
  • Indkomst- og kapitalskabende masseproduktion for at fremme handel og omsætning.
  • Verdensmarkedskonkurrerende produkter.

Industrielle designere vil komme til at planlægge inden for følgende specialer:

  • Produktdesignere:
    1. Bygningskomponenter.
    2. Plads- og funktionsrelationer.
    3. Møblering af bygninger og byer.
    4. Husholdningsredskaber, værktøj, transportapparater etc.
    5. Udstyr til personligt brug.
    6. Udstillinger.
  • Visuelle kommunikatorer:
    1. Teknisk tilrettelægning af bøger, tidskrifter, brochurer, aviser, film og television.
    2. Udarbejdelse af registrerende medier, papirsystemer o.lign. for regeringsorganer, institutioner og erhversvirksomheder.
    3. Teknisk tilrettelægning af oplysningsmateriale, instruktioner, regulativer, avertering.
    4. Udarbejdelse af skiltning på veje, gader og i bygninger.

Planlægning af de nævnte områder finder i øjeblikket ikke sted eller udføres af fremmede. Der findes ikke som i Europa en stand af håndværkere og fabrikanter der blot i nogenlunde omfang kan overkomme disse opgaver.

Forskning

Forskning kommer til at spille en afgørende rolle for og i undervisningen. Al forskningsinstitutionering er derfor af stor betydning, placeringen af forskningsenheder ikke mindre.

Grundlaget for den fremtidige planlægning, en detailleret og systematiseret kortlægning af den eksisterende materielle kultur findes så godt som ikke. Ved "Faculty of Architecture, Design and Development" eksisterer nu to forskningsenheder, en 'Housing' og en 'Design, Research and Development Unit', som blant andet har til opgave at tilvejebringe dette grundlag for planlægningen.

Disse units har service-forpligtelser både over for de offentlige myndigheder og over for undervisningsafdelingerne, men er dog i hovedsagen uafhængige. Lærerstabene er på deres side forpligtede til at deltage i forskningen. Denne etablering synes at kunne sikre en vekselvirkning mellem samfundets krav og undervisningsautoriteterne, der bør vække misundelse i de fleste udviklede lande.

De studerende vil deltage aktivt i kortlægningen af den materielle kultur. Dels vil dokumentation indgå som en væsentlig faktor i undervisningen, dels vil de studerende i deres ferier få anledning til at uddybe kendskabet til deres landes forudsætninger. I juli, august og september har to grupper designstuderende således deltaget i kortlægning af levestandard og boligforhold dels i et lille bysamfund i udkanten af Nairobi, dels i et landområde syd for Mount Kenya. Disse undersøgelser støttedes finansielt af »Ford Foundation« og »Ministry for Copperatives and Social Services«.