Kristian Vedel opmuntrede studenterne til at sætte spørgsmålstegn ved den kolonialt orienterede design uddanelse og praksis og til at lede efter en ny identitet knyttet til behov i udviklingsland. Under hans vejledning begyndte studentene at udforske behov og muligheder for design i Kenyas udviklingsøkonomi. Gennem at lægge vægt på udviklingsbehov skabte Vedel et akademisk curriculum for en mere humanistisk orienteret designpraksis, og demonstrerede værdien af denne praksis´ effektivitet og relevans i et ungt udviklingsland. Tilnærmingen sikrede også at produkter var tilpasset de lokale kulturer og lokale forhold i det hele taget.

Efter hans afrejse fra Kenya i 1971 fortsatte noget af aktiviteten i forskellige former, men ressourcene og entusiasmen blev mindre. Ændringer i trender og udviklingsprioriteter bidrog også til dette.