Gennem at introducere en flerfaglig tilgang til design og uddan­nelsen af designere forsøgte Vedel at utvide designuddannelse og processen til at omfatte en del af ingeniørfagene, teknologi–uddannelsen og flere andre professioner. De centrale kurser ved afdelingen omhandlede grænsekryssende designmetoder og berørte også temaer som afrikansk æstetik og kulturelle værdier. Der blev gennemført casestudier med grundig kritik af og læring fra arbejder udført af andre designere fra mange forskellige lande.

Undervisningen og projekterne havde et fælles tema – design af produkter med udgangspunkt i faktiske behov. Det var også en del af hans planer at, på en eller anden måde, få designstudier ind i ungdomsskolen for således at gøre ungdommen interesserede i en karriere indenfor industriel design og visuel kommunikation. Han fandt det også nødvendigt at etablere studieprogrammer både på hovedfags- og licentiatgradsniveau. Formålet var at uddanne designere som dels kunne forske og dels designe funktionelt sunde, æstetisk tiltalende, ergonomisk passende, økonomisk levedygtige, miljøvenlige, lette at producere, sikre og bæredygtige produkter. En sådan overordnet strategi ville ikke blot afhjælpe fattigdom i regionen, men også langt på vej fremskynde udviklingsprocessen i Afrika.