Hjælpemidler for transport i landområder blev et af de projekter, der optog Kristian mest. Dataindsamling bekræftede at kvinder, med bistand fra deres døtre, havde ansvar for at skaffe vand og brænde; og viste at de daglig brugte fra 1 til 4 timer og gik mellom 2 og 7 km med en byrde på 20 kilo. Dette, sammen med at de tunge byrder blev båret på hovedet, bidrog til alvorlige helbredsproblemer for kvinderne.

Analysen gjorde det klart at indsats for at forbedre transport i landdistrikterne burde baseres på en forståelse af kvinders rolle i lokalsamfundet, og at forbedrede hjælpemidler for transport kunne frigive en væsentlig mængde ressourcer til mere produktive og velfærdsfremmende aktiviteter og/eller muliggøre en bedring af kvinders helbred og et bedre familieliv. Analysen indikerede desuden at en forudsætning for at et alternativt hjælpemiddel kan blive til nytte er at dette hjælpemiddel tillader kvinder fortsat at benytte sin ekspertise, kundskab og forståelse når det gælder indhenting af vand og brænde, madlavning og andre husholdningsopgaver. Derfor må også kvinder involveres i implementeringen.

I 1971 rejste Kristian tilbage til Danmark hvor han etablerede et design studio på Thyholm i Nord-Vest Jylland, med det formål at fortsætte sit arbejde bl.a. gennem studiebesøg og samarbejds­projekter mellem Danmark og Kenya.