En af hans mange innovationer var at etablere en enhed for designforskning (the Design Research Unit) i tilknytning til uddan­nelsen. Forskningsenhedens opgave var at identificere og analysere tekniske og sosioøkonomiske forhold af betydning for design, gennem dokumentation, studier af materiel kultur, udvik­lingspolicies, prototypeudvikling og tilrettelægning af eksperi­menter. Enheden bidrog også med undervisningstjenester til andre afdelinger på The Faculty of Architecture, Design and Development. I en situation hvor regeringens udviklingsbestræbelser kun havde mar­ginale effekter på græsrodsniveau blev de vestlige udviklings­modeller udsat for hård kritik. Dette var også en periode med både nationale og internationale diskussioner om udviklingsproblemer, som bidrog til større interesse for »de faktiske forhold« og passende teknologier. Den relevante udfordring for de nye designere i Kenya var at gøre design relevant for det store flertal, som virkelig ville have et udbytte af dette. Under hans ledelse, og hjulpet af hans enkelhed og oprigtighed sammen med hans store tro på mennesker, påbegyndte forsknings­enheden en række forskningsprojekter vedrørende boligbyggeri, transport, energi, vand og sundhed i landområder.

Kristian rejste jævnlig rundt i landdistrikter i Kenya for, på nært hold, at studere lokale kulturer samt lokal kundskab og æstetik og for at finde temaer for projekter til forskningsenheden.

Her observerede han bl.a. at på landet var det typisk kvinder som bar de tunge byrder. Han indså at hvis man kunne reducere disse kvinders transportbyrder, ville man få frigivet tid og energi til anden produktiv og samfundsgavnlig virksomhed.