Årene i Nairobi strakte sig fra 1968-72 og medførte for Kristian Vedel et professorat i industriel design samt ansvaret for etableringen af to selvstændige afdelinger under universitetet i Nairobi,som han begge blev direktør for henholdsvis med undervisning og forskning som omdrejningspunkt.

Tilbage i Danmark i 1972 bosætter Kristian og Ane Vedel sig i Thyholm ved Limfjorden, hvor de starter designpraksis samt et om­fattende projekt med Shropshirefåreavl. Intentionen var at udvikle produkter af uld, skind og kød – herunder eksperimenterede parret med modulære beklædningsdele.

Afslutningsvis kan man se på Kristian Vedels liv og værk i en design- og kulturhistorisk optik. Han var rundet af den grundtvig­ianske højskoletradition i kraft af faderens, cand. theol. Anders Aabye Vedel, arbejde som forstander for henholdsvis Roskilde og Krabbesholm Højskole. Han kom fra en familie med mange kultur­personlig­heder herunder søsteren Hanne Vedel , der er en af Dan­marks dygtigste vævere og fasteren Gertrud Vedel, der var jorde­moder og en markant kvinderettighedsforkæmper. Han havde, som mange møbelformgivere i sin generation, svende­brev som snedker inden han kom under Kaare Klints vinger på Møbelskolen under Akademiets Arkitektskole. Som formgiver har han bl.a. arbejdet og eksperimenteret med plast som materiale, det dampbøjede træ samt ergonomiske forhold for skolebørn. Som underviser har han været bredt funderet fra tegning og modellering på Askov Højskole til lærer i opmåling, funktions-, teknologi- og markedsanalyser ved Kunsthåndværker­skolen i København.